Vi afholder i Aarhus, og er en forening der drives af frivillige.

Alle er velkomne og alle kan være med.

De eneste krav der er, hvis du skulle have lyst til at blive frivillig i foreningen er, at du have et gyldigt medlemsskab af foreningen og at du har lyst til at være med til at skabe en hyggelig og dejlig ramme for at afholde blueskoncerter i Århus.

Aarhus Bluesforening er selv medlem af bluesDanmarik 

Støt bluesscenen i Aarhus og bliv medlem – dit bidrag går til et "blåt" formål.

Som medlem får man:

  • en personlig nyhedsmail 2-3 gange årligt
  • rabat på entreen til de fleste koncerter.
  • muligheden for at blive frivillig i foreningen 

Hvis Du har lyst til at høre blues, blive medlem, være frivillig medhjælper, komme til en koncert, eller blot vide mere, kan Du se Dig omkring her på hjemmesiden.

Vi glæder os til at se Dig!


Hvis du vil vide mere...

Aarhus Bluesforening vil tilgodese bluesscenen med de genrer og retninger den i almindelighed kendes for blandt publikum, koncertgængere og musikere:

Roots, rural blues, urban blues, folk blues, country blues, delta blues, gospel, ragtime, pre-war blues, Chicago blues, Mississippi blues, jump blues, jazz blues, etc., såvel akustisk som elektrisk.

Udover tradition, vil vi også gerne præsentere anden eller ny spændende blues (dansk blues f.eks.), hvor grænser brydes og musikere og ikke mindst publikum, udfordres.

Aarhus Bluesforening laver koncerter, foredrag, temabegivenheder, film etc. for byens bluespublikum og eventyrlystne koncertgængere. Vi ønsker at præsentere vore koncerter i det offentlige rum, som er spillesteder som fx  Folkestedet og  Casa Carola V58 samt på steder hvor faciliteter og rammer egner sig, og hvor ikke mindst musikken passer ind.

Vi vil tilstræbe at vore arrangementer kan skabe et rum og en scene for særligt lokale/danske professionelle bluesorkestre og –artister, og at vor eksistens vil være til gavn for det danske bluesmusikmiljø generelt. Vi ønsker at skabe eksponering for genren, hvad enten musikken eller musikerne har bred eller smal appel, er kendte eller ej.

 

Særlige arrangementer

  1. Det er også blevet et koncept i vort forårsprogram at om muligt at programsætte den musiker, som senest har modtaget den årlige pris ”Årets Danske Bluesnavn”, der hvert efterår tildeles under Copenhagen Bluesfestival.
  2. Aarhus Bluesforening afholder også et jule-blues-bal som foregår 3. juledag. En opfordring fra mange koncertgængere og i øvrigt en  tradition fra provinsen på linje med f.eks julejazz i folks hjemby – nu altså som juleblues.