Julebal med Sidetrackers

452080226_1118525409796850_5468683787191246833_n.jpg
 
Dørene åbner 19.30
 
I år skal vi byde velkommen til et nyt band, med gamle kendinge.
Sidetrackers består af Martin Jønsson, orgel, piano, kor, Martin Blom, guitar, vokal, og Svend Eeg, trommer, kor.
Med Sidetrackers leverer de en cocktail af blues, roots, swamp, funky New Orleans-sager, rock ’n’ roll, growlende Hammondlyd, snavset slideguitar a la Elmore James og godt med shuffle-groove i trommerne.
Bandet har hurtigt etableret sig på bluesscenen med mange job i kalenderen og meget fin respons på udgivelser og koncerter. Publikum har siden Sidetrackers’ start i april 2019 kunnet opleve dem på Mojo, CasaV58, Aarhus Jazz Festival, Kulturmødet Mors, Godset, Kulisselageret, Walthers Musikcafé, Rampelys og mange andre steder.
Sidetrackers er lyden af slideguitar, Hammondorgel, rock’n’roll-piano og trommer. Trioen byder på både egne kompositioner og udvalgte bluesklassikere. De er ikke bange for indimellem at gå til kanten af konventionerne og syre ud med wah-wah-pedalen i sving eller kaste sig ud i et melodisk instrumentalnummer.
Debutalbummet “Live in the Studio” udkom i 2019. Som navnet antyder, er musikken indspillet live – råt for usødet. Nogle numre har fået ekstra længde, fordi det var det, der skete, da bandet spillede i studiet. Mange af numrene er således skabt i øjeblikket som en hyldest til den kollektive bandånd og glæden ved det spontane sammenspil. Albummet er indspillet i Jønsson Studiet.
På Sidetrackers’ repertoire er sange og instrumentalnumre skrevet af Martin Blom - eksempelvis “Night Wind”, “Time Likes To Slip Away” og “Bloms Shuffle”. Samt udvalgte bluesklassikere, der i Sidetrackers udgaver får en ny sound og stemning. Blandt andre “Rollin’ and Tumblin’”, “Nobody’s Fault But Mine” og “Why Are You So Mean To Me”. Også Dylans “Gotta Serve Somebody” dukker op på sætlisten.
Martin Blom: Sang, Slide- & bluesguitarer
Martin Jønsson: Orgel, piano, kor
Svend Eeg: Trommer, percussion & kor
 
 
 
 
Fredag, 27. December 2024, 20:00
 
Pris: 150 Kr
Pris (Medlem): 100 Kr


Spillested: Casa V58
Vestergade 58
Aarhus C
8000
Danmark
86170968
http://casacarola.dk