Thorbjørn Risager & The Black Tornado

Thorbjørn Risager & The Black Tornado.jpg

Thorbjørn Risager & The Black Tornado - 16 år på turné!

De har har været en stor eksportsucces i mange år, og på trods af at folk i de fleste af de 21 lande bandet har spillet stadig ikke kan udtale sangerens navn, har deres popularitet været stigende gennem alle årene. Udsolgt står der oftere og oftere på døren og hjemmesiden, på klubberne hvor bandet optræder.
Nogle af de vigtigste faktorer bag successen er vedholdenhed, originalitet, venskab og hårdt arbejde og selvfølgelig den mest ekstraordinære faktor: Thorbjørns stemme, som anmeldere og skribenter over hele verden har rost og sammenlignet med de største. Om det passer er der jo kun én mulighed for at finde ud af - hør ham synge!

Da bandet bliver ved med at udgive nye album, poste live videoer på So Me og spille på et utal af klubber og festivaler, er det ikke så vanskeligt at stifte bekendtskab med Thorbjørn Risagers fantastiske vokal. En sådan stemme skal have en ordentlig indpakning og det har den.

På scenen er Risager stærkt afhængig af det stramme hårdt swingende 'The Black Tornado' der kun har skiftet to medlemmer siden opstarten i 2003. Selvom det er Thorbjørn der skriver det meste materiale, er det Tornadoen der ælter, former og skaber arrangementet i øvelokalet på Vesterbro. Uden klichéer men med dybe referencer og rødder skabes musikken med stor variation. Passager med få instrumenter, nøgen og tør vokal til det fulde udtræk med hele orkestret får dig nærmest til at miste balancen ( ja,
det er jo The Black Tornado!)

Fra presseteksten om bandets seneste album:
På et tidspunkt hvor teknologien reagerer over musikindustrien er Change My Game et album der kører på human kemi. Blandet, rørt, formet af de 800 shows dette lineup har spillet i 21 lande gennem det 21 århundrede.
Selvfølgelig kommer bandet på landevejen med 'Change my game' med en tour plan der vil byde på hårrejsende, svedende musikoplevelser hvor taget letter på tværs af kontinenter, der vil tilføje talløse nye fans til bandet.

 
 
 
 
Fredag, 16. Oktober 2020, 21:00
 
Pris: 180 Kr
Pris (Medlem): 130 Kr
Pris (Under 25 år): 90 Kr


Spillested: Atlas
vester allé 15
Aarhus
8000
Danmark