Troublecats

troublecats.jpg
Nyt fra det gamle hæderkronede og DMA-nominerede bluesband Trouble Cats. Bandet, som blev dannet i efteråret 1987, er på ingen måde gået på pension. Der er masser af liv i de gamle katte, som har stillet sig selv det enkle spørgsmål: "Hvorfor var det, vi dannede vores bluesband for 35 år siden?" Svaret kommer prompte: "Fordi vi ville gå all in på bluesmusikken med den klassiske opstilling mundharpe, guitar, bas og trommer. Og fordi vi hurtigt kunne konstatere, at vi spillede godt sammen.”
Trouble Cats har som band en stærk holdånd. Det er ikke en solist med musikere bag sig, men et musikalsk kollektiv med en efterhånden telepatisk måde at skabe musik på. Enten det er i studiet, i øvelokalet eller live foran et publikum. Ude på scenerne er Trouble Cats aldrig bange for at lade publikum spille med, vriste sig fri af det sikre og kaste sig ud musikalske eventyr og letantændelige øjeblikke.
Trouble Cats er undervejs med et nyt album, som udkommer i starten af 2023. Ti spritnye numre, som tager bandet og alle andre med tilbage til det, der startede det hele. Den enkle og appellerende blues med elementer af jumpblues, Texasblues, Chicagoblues, boogie, swing og rock ’n’ roll. Og med Trouble Cats’ helt eget udtryk og aftryk.
Trouble Cats kan lyde sådan her:
https://www.youtube.com/watch?v=VFioSZ9yKHA
Trouble Cats er:
Henrik Hansen, mundharpe, vokal
Martin Blom, guitar, vokal
Morten Brauner, bas, kor
Henrik Thorsen, trommer, kor
 
 
 
 
Søndag, 27. November 2022, 16:00
 
Pris: ordinær pris 150 kr Kr
Pris (Medlem): Medlemspris 100 Kr Kr


Spillested: Casa V58
Vestergade 58
Aarhus C
8000
Danmark
86170968
http://casacarola.dk